Language: English | Dansk |
I stedet for at kigge bagud - kig fremad

I stedet for at kigge fremad - kig BAGUD

Kan du spå om fremtiden? Kan du sikre din virksomheds el-aftale i fremtiden? Læs her hvordan du kan sikre din virksomheds el-aftale ved at kigge BAGUD på elmarkedet.

Når det helt basalt handler om at få fat i den virkelig gode elpris, så vil de fleste tænke, vi bliver nødt til at forudsige, hvordan elprisen udvikler sig. Men helt ærligt – hvem har evnerne til at kunne spå om fremtiden? Eller i det hele taget at kunne spå rigtigt? Hvis du som el-indkøber kan styre de termiske forhold blandet med vindmølleproduktionen og lige krydre det med at være beslutningstageren omkring energipolitik og markedsøkonomien i forhold til udbud og efterspørgsel, så har du måske en chance for at kende den rigtige dag at tegne virksomhedens el-aftale på.

Vi kan sammenligne det med at spille LOTTO. Du spiller ikke med i den store pulje fordi, at du kan spå om tallene – du spiller fordi, at du har et håb om at være heldig. Hvem vil ikke gerne vinde jackpotten og være den heldige vinder af 5 millioner kroner?

Hvor stor var sandsynligheden for at have den RIGTIGE elpris i 2019?
Når du slår plat eller krone, er der sandsynlighederne fordelt 50/50. Oddsene er lige fordelt. Når helt andet er det, hvis der er tale om 365 dage at vælge imellem og flere udefrakommende faktorer, der kan spille ind på elprisen for fremtiden. Kan du forudsige om det bliver en varm sommer, så priserne stiger grundet et lavere niveau i vandreservoirerne i Norge, eller måske bliver det et rekordvådt år, hvilket betyder en lavere elpris?

Fremtiden er svær at spå om. Fortiden er dog langt mere faktuel og gennemskuelige. Lad os se tilbage til 2019. Hvad var elprisen på henholdsvis DK1, DK2 og SYS-spot, og hvad var sandsynligheden for at handle til gennemsnitsprisen og derunder?

DK1 – Jylland og Fyn
Gennemsnitsprisen for 2019 lå på 28,752 øre/kWh.
Den højeste elpris lå på 59,073 og den laveste elpris på -2,931 øre/kWh.
På året forekom 2 negative dage og 133 negative timer.
Chancen for at handle til gennemsnitsprisen og derunder lå på 44,66%.

DK2 – Sjælland
Gennemsnitsprisen for 2019 lå på 29,761 øre/kWh.
Den højeste elpris lå på 59,321 og den laveste elpris på -2,931 øre/kWh.
På året forekom 1 negativ dag og 96 negative timer.
Chancen for at handle til gennemsnitsprisen og derunder lå på 48,49%.

SYS-spot
Gennemsnitsprisen for året lå på 29,086 øre/kWh.
Den højeste elpris lå på 51,261 og den laveste elpris på 7,313 øre/kWh.
På året forekom 0 negative dage og 0 negative timer.
Chancen for at handle til gennemsnitsprisen og derunder lå på 54,13%.

Samlet oversigt
Samlet lå gennemsnitsprisen for året på 29,195 øre/kWh.
Den højeste elpris lå på 59,321 og den laveste elpris på -2,931 øre/kWh.
På året forekom i alt 3 negative dage og 227 negative timer.
Samlet set lå chancen for at handle til gennemsnitsprisen og derunder på 47,67%.

Er du nysgerrig på, hvordan elpriserne har udformet sig måned for måned, kan du se månedsgraferne for 2018 under SYSTEMPRISER på vores hjemmeside.

Du kan også downloade Aventia Energy’s Markedsrapport 2019, hvis du vil læse mere om priserne i 2019. Klik her.

I stedet for at kigge fremad – kig BAGUD
Som ovenstående viser, var der store udsving i elpriserne, og hvordan er det så, at man som virksomhed tegner den gode el-aftale, der sikrer virksomhederne en bedre og billigere elpris?

Som Søren Kirkegaard sagde – ’Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns’. Derfor kigger Aventia Energy bagud på elmarkedet i stedet for fremad, for der er INGEN, der kan forudsige, hvordan elpriserne ser ud i morgen, om en uge eller næste år. Ved at kigge bagud har vi en stor mængde historisk data til rådighed, der kan fortælle os, hvordan markedet arter sig, som vi kan bruge til fordel for dig og din virksomhed, når vi sikrer jeres elpris – du får gevinsten.

Vil du vide mere om, hvordan vi kan sikre din virksomheds el-aftale, og dermed sikrer jer den rigtige elpris, så RING på +45 96 82 82 81 eller SKRIV til info@aventiaenergy.com allerede i dag.

Vi sikrer din elpris – du får gevinsten!

Close Menu