Language: English | Dansk |
4 råd til den næstbedste elpris

4 råd til at sikre din virksomhed den næstbedste el-aftale

Hvordan sikrer din virksomhed sig den næstbedste og den bedste el-aftale? Hvad skal du og din virksomhed være opmærksom på, når det er tid til at tegne en el-aftale, eller når du bliver kontaktet af den ivrige el-sælger? Det vigtigste du og din virksomhed skal opleve er sikkerhed – men hvordan er det lige, at du opnår denne sikkerhed? Følg vores 4 råd som et godt holdepunkt, når du skal gennemskue god og dårlig rådgivning.

Råd nr. 1.: Tjek elprisens udvikling
Selvom forruden er større end bagruden i bilen, og vi hellere vil spå om fremtiden end at dvæle ved fortiden, så er det første råd til alle virksomheder med en vis historik. Lær af fortiden, når du skal indgå el-aftaler. Tjek op på hvad du har betalt for el gennem tiden – gerne de seneste 10 år, uanset om din virksomhed har købt til fastpris eller fulgt markedet med en spot-aftale. Så lær af fortiden som etableret virksomhed.

Du skal i øvrigt hverken som ”gammel” virksomhed eller ny lade dig narre af den ivrige el-sælger, der fortæller, at det er NU eller aldrig i forhold til at slå til elprisen. Tag det bare rolig. Alt der går op, kommer også ned igen. Giv dig tid til at undersøge priserne – og dit årlige kWh-forbrug, hvis du er bevidst om dette. Så bliver din beslutning for, hvornår du skal tegne din virksomheds el-aftale, taget på et mere sagligt grundlag.

Råd nr. 2: Behov og forbrug
Det næste du skal være opmærksom på, er din virksomheds behov for el i fremtiden. Samtidig skal du overveje, om du kan spå om, hvilke kilder, der fremover fra time til time og dag til dag, vil kunne levere strømmen. Flere vindmøller giver til tider mere grøn energi, men ingen ved hvordan vinden vil blæse, og det kan give større variationer i elpriserne, når strømmen i perioder i højere grad kommer fra atomkraftværker eller konventionelle kraftværker.

Kan du have is i maven 365 dage til at ligge åben og handle på spot-markedet, eller vil du have sikkerhed med en fastpris-aftale – med risici for at betale overpriser? Vær eksplicit omkring jeres behov og forbrug, så I får den helt rigtige el-aftale.

Råd nr. 3: Vælg tredjemand
Og hvem skal man så lytte til i forbindelse med indgåelse af en el-aftale? El-sælgeren, der repræsenterer et specifikt selskab eller en neutral rådgiver? Det er det tredje råd: Få den rette rådgivning! Sørg for at finde den helt rette sparringspartner, der har fokus og viden om jeres situation og forbrug. Husk på at de rådgivere, der er tilknyttet en el-leverandør, også skal tjene penge. Undersøg derfor markedet selv inden eller vælg en rådgiver, der ikke er fysisk leverandør af el.

Råd nr. 4: Slå til – dit lykketal er 25
Du kan som virksomhed vælge, om du helst vil betale en fastpris eller en variabel pris. Dertil kommer at du kan vælge om din el, skal være klimavenligt. Vi vil dog som nævnt slå fast – med den nuværende måde, at energien produceres på, kan du ikke ’se’ om der kommer grøn energi ud af kontakten. Vis os gerne, hvis vi tager fejl!

Du skal være opmærksom på både elpriser, diverse omkostninger og betalingsbetingelser, når du vælger din leverandør.

Hvis du vælger en fastpris-aftale, ved du, hvad dit forbrug kommer til at koste i en given periode per kWh., men du kan risikere at komme til at betale en højere elpris. Det sikrer din leverandør mod tab, når de skal producere og levere selv når elpriserne er høje.

Hvis du vælger at følge markedsprisen ved at indgå en spot-aftale, gambler du med din virksomheds fremtidige produktionsomkostninger. Ville du indgå en stor ordre uden at kende dine eksakte maksimale omkostninger på el? Det kan koste dit dækningsbidrag og få store økonomiske konsekvenser for din virksomhed.

Det er korrekt, at du i perioder kan spare på udgifterne til el, fordi elprisen er lavere end en fastpris-aftale. Til gengæld kan du dog komme til at betale en højere markedspris end den faste pris. Man kan pt. sige at hvis du kan få en fastpris på 25 øre/kWh, så skal du ikke spekulere – du skal bare slå til! Chancen for et prisfald under 25 øre/kWh er så lille, at der er langt færre økonomiske konsekvenser end ved en fastpris på eksempelvis 32 øre/kWh.

Hvordan kan Aventia Energy sikrer dig den bedste elpris?
Vi sikrer din elpris – du får gevinsten! Sådan lyder vores slogan, der efterleves gennem vores forsikringsløsninger til virksomheders el-aftale. Vi sikrer virksomheder en billigere elpris og bedre el-aftale med en forsikring af elprisen. Aventia Energy er det eneste finansielle elselskab i Danmark, der har taget timingen og spekulationen ud af elmarkedet med vores forsikringsløsninger til el-aftalen. Vores energiforsikrings løsninger sikrer din virksomhed mod prisstigninger på markedet og garanterer en gevinst, hvis der sker et prisfald.

Vil du udsætte din virksomhed for tab ved at spille LOTTO på el-markedet, eller vil du koncentrere dig om det vigtigste i din dagligdag med at betjene dine kunder bedst muligt, producere nye emner eller udvikle nye innovative koncepter? En sikring af din elpris gør det nemmere for dig at holde budgettet – og du opnår en sikker gevinst, hvis prisen falder.

Tror du på, at Aventia Energy kan sikre dig og din virksomhed den bedste og billigste elpris og el-aftale? Så ring eller skriv til os allerede i dag og få et gratis elpris-tjek!
Tlf.nr.: + 45 96 82 82 81
Mail: info@aventiaenergy.com

Close Menu